Nogle ville sige: "Han er gal", andre at han er "En gammel idiot" og mere af samme skuffe. Mit svar til dem alle er: "I har ganske ret". Jeg har altid været fascineret at teknik, af næsten enhver slags. Ikke bare motorcykler, men også alt muligt andet. Computere er både min levevej, og min interesse - så hvis læseren ikke er interesseret i Motorcykler, kan man jo altid læse om min passion indenfor Computernes verden på min Linux hjemmeside ( http://www.linuxzone.dk ).

Jo mere motorcykelagtige de så ud, jo bedre, og de skulle helst køre hurtigt. Hvis man ikke kunne få sin knallert til at køre hurtigt, eller ligne en motorcykel, var det meget udbredt at få knallerten til at larme helt vildt i stedet. Det er en af de ting som har ændret sig for mig siden da. Bevares, en motorcykel må meget gerne "lyde af noget", men min grænse nåes hurtigere nu, end da jeg var yngre.
De nærmere omstændigheder kan jeg ikke huske, men jeg "arvede" min brors gamle aflagte Kreidler Florett - en knallert som med den tids øjne var rimelig "sej". Den var "tævet ihjel" da jeg overtog den, men den fik aligevel ført mig rundt i hele Hornsherred (midt mellem Roskilde fjord og Isefjorden). Det var en vidunderlig tid, og jeg fik fornøjelsen af at eje og køre adskillige andre knallerter, af hvilke en enkelt allerede dengang måtte betegnes som "et oldtidslevn".





En temmelig ødelagt Honda 250 cc tocylindret firetakter fandt vej til en garage som jeg lejede lige ved siden af Prebens. Så gik jeg igang med at få den ud at køre. Det var mest motoren der var smadret, og nogle udstødningsrør der var totalt "rådnet". Men ved kyndig vejledning af naboen, og nogle klækkelige udgifter til den lokale "cylinderservice", samt en reservedelspusher der kunne levere nogle komplette udstødninger til rundt regnet "en million", var jeg nu på en "rigtig MC". Nøj hvor var det sjovt!





Så skete det en dag da jeg sad foran min computer, og "surfede", at jeg "faldt over" hjemmesiden for den lokale MC-klub "Hjemløse-MC". Jeg tog ud til "Lille Salby" her i nærheden af Køge for at se hvad det var for nogle "starutter". Jeg havde en klar forestilling om, at MC-klubber var et sted hvor det handler om at drikke sig mest grønlænderstiv på kortest mulig tid. Og at få sin MC til at larme rigtig meget. Hvor kan man dog tage fejl. Her fandt jeg nogle hyggelige og rare mennesker, som kan samles om den fælles interesse for motorcykler. Der er plads til alle slags mennesker, og alle slags motorcykler i klubben, og jeg blev modtaget på bedste vis. Det skulle jeg have gjort for mange år siden. Øv hvor er jeg gået glip af meget.

Nu har jeg bestilt min næste MC, en Honda CB500, som nok er mere passende for en mand med min størrelse, og i min alder. Og ser nu, blandt andet, frem til endnu en sæson i selskab med mine nye venner i MC klubben.

Efterskrift d. 12/6-2005

Jeg fik min CB500. Var meget meget glad for den, og den sæson gik. Jeg købte den næste MC, en Yamaha FZ6S, og endnu en sæson gik, denne sæson (2005) fortsætter jeg med FZ6S'eren, men tænker aligevel på hvad min næste MC skal være. Klubben derimod, den skifter jeg næppe ud.

Efterskrift 14/8-2011

Den næste MC blev en Honda Transalp XL650, derefter en BMW F650GS, og nu en Honda Transalp XL700. Klubben har jeg stadig ikke skiftet ud.

Med venlig MC Hilsen, Jens Knudsen
(ham der kan køre vild hvorsomhelst, og nårsomhelst)

Men her skal det altså handle om motoriseret tohjulet transport (og drengedrømme).

Det startede vel egentlig dengang jeg fik min første knallert. Det var dengang først i 70'erne, hvor det var almindeligt, at raske drenge i 15 års alderen skulle ud og gøre vejene usikre med to motoriserede hjul under sig. Det var statussymbolet for rigtig mange drenge, og der var langt flere knallerter dengang end nu.


Men så dukkede der andre ting op, og de tohjulede blev "glemt". Der kom en uddannelse i flyvevåbnet på tværs, og en skønne dag havde jeg svendebrev som elektronikmekaniker. Uden at jeg helt ved hvorfor, havde jeg pludselig også kone, børn og fast job som "EDB Tekniker". Det var også en skøn tid. Men der manglede li'som noget. Min nabo på det tidspunkt (Preben), var helt pjattet med motorcykler, og rodede dagen lang med sine mange motorcykler i sin garage. Og jeg blev "tændt" igen. Han havde en Ardie encylindret totakter MED TO AFGANGSRØR stående. Det var jo nok lidt af en veteranagtig ting, men den var billig. Og Sløv. Men det der uforklarlige, ved at køre på motorcykel (eller knallert), var der stadig. Og så vil man have "mere".



Meen det var ikke nok. En honda CB350 blev den næste MC som jeg absolut måtte eje.

Som mange, der i deres ungdom har kørt motorcykel, skete der nu en masse andre ting i mit liv, og der gik af en eller anden uforklarlig grund adskillige år, førend jeg igen skulle eje en motorcykel. Faktisk noget i retning af 20 år.

Den næste MC blev en Honda CB500 Four fra 1975. På dette tidspunkt havde den opnået den anseelige alder af 25 år. Men en MC som den tidligere ejer (og kollega) Jens Peter havde passet godt. En MC model, som jeg iøvrigt havde prøvet at køre før, idet en kammerat havde lånt mig sin CB500F i en kortere periode, hvor jeg stod og manglede et transportmiddel.
Efter flere år med CB500'eren var jeg nu klar til at fortsætte serien, og fik den ide at jeg ville have "stor" motorcykel. Jeg huskede fra dengang jeg var 20, at jeg havde drømt om en Honda CBX1000 med 6 cylindre. Så sådan en fandt jeg, og købte den. Hold da kæft en mægtig maskine. Men lige i overkanten til mig.